Få (endnu) bedre søvn med disse gode råd

Søvn er livsnødvendigt for, at man har det godt, og at man har en hverdag, der kan fungere. Det er mens, vi sover, at vi restituerer kroppen, og vi gør os klar til næste dag. Du kender sikkert godt selv det med, at man ikke kan være oplagt, hvis man er i søvnunderskud. Det er også derfor, der er så mange forældre, der kan føle, at der bliver helt tossede de første år, fordi de får så meget mangel på søvn. Men der er også rigtig mange, der har udfordringer med at få søvnen til at fungere. Det kan være, at du også er en af dem, der synes, at det kan være svært. Hvis det er tilfældet, så læs med i denne artikel for at få gode råd til, hvordan du kan få din søvn til at fungere bedre.

Drop skærmen før sengetid

Der er mange, der kan lide at ligge og se serie eller film sent om aftenen. Men det kan også være en dårlig vane, der faktisk kan være med til at gøre, at man sover dårligere om natten. Derfor anbefales det, at man finder en anden måde at falde til ro på om aftenen. Det kan med fordel være, at du kan begynde at læse i bøger i stedet for. Hvis du ikke er så meget til bøger, er der også mange, der falder over en god podcast, som de kan lide at falde til ro til. Det handler bare om, at man får erstattet en dårlig vane med en anden, der er bedre.

Pas på med koffein efter kl. 15

Det kan være en god idé at sætte et tidspunkt på dagen for, hvornår du drikker din sidste kop kaffe. Det kan f.eks. være, at det skal være kl. 15 eller kl. 16 om eftermiddagen. Det kan være fristende at tage en kop på kontoret, når klokken er 15, man har en time tilbage, og man er rimelig udkørt. Men det kan i det lange løb være bedre, at du springer denne kop over. Hvis du sover bedre om natten, så kan det også være, at du ikke har lige så meget brug for en kop kaffe kl. 15. 

Sørg for at bevæge dig i løbet af dagen

Det er ikke uden grund, at man f.eks. sover bedre, hvis man har været en masse ude i naturen om dagen. Det er sundt for krop og sjæl at bevæge sig, og hvis man kan gøre det ude i naturen, så er det bare endnu bedre.

Det kan være, at du skal blive bedre til at have en vane med at bevæge din krop? Når man først får det for vane, så er der mange, der faktisk bliver rigtig glade for det. Det kan også være, at du kan indarbejde det i din hverdag. Har du f.eks. tilstrækkeligt kort på arbejde til, at det kunne give mening for dig at tage cyklen i stedet for bilen?

Sov med en tyngdedyne

Har du udfordringer med at sove, fordi du f.eks. er stresset eller har angst, så er det dog ikke sikkert, at det virker tilstrækkeligt at udskifte skærmen med en bog om aftenen.

Men så kan det være, at du i stedet for skal kigge efter en dyne, der kan give dig mere ro og kropsbevidsthed, så det er nemmere for din krop at slappe af. Her kan en kugledyne være lige det, som du har brug for. Du kan sove godt med en god tyngdedyne på kroppen, fordi den stimulerer sanserne, så man virkelig kan mærke hele kroppen og føle nærhed. Det er noget af det, der særligt kan være svært, hvis man har udfordringer med stress eller angst, der gør, at man har problemer med at sove.

Der er endda nogle, der er så store tilhængere af tyngdedynen, at de har brugt den i stedet for sovemedicin, hvilket også er et langt sundere alternativ. 

Hav en god seng at sove i

En god dyne er vigtig for en god søvn, men det er også vigtigt, at du har en god seng, som du sover godt i om natten. Man kan faktisk godt argumentere for, at sengen er det vigtigste møbel i hjemmet, da det er i sengen, man samler energi til dagen. Hvis man ikke sover godt om natten, så kan man heller ikke regne med at være lige så oplagt den næste dag. Det kan være, at du ikke engang har tænkt over, om du kan lide den seng, som du sover i om natten?

Prøv at tænk over, om den f.eks. er så hård eller blød, som du faktisk ville foretrække, den var. Det er altid vigtigt, at man prioriterer en god søvn, og her kan prioriteringen af en god seng være et vigtigt led i det hele. 

Prøv med en kop te inden sengetid

Der er masser af te, der kan virke opkvikkende, da der f.eks. er en del koffein i sort te. Men hvis du i stedet for vælger at drikke grøn te om aftenen, så kan det tværtimod være med til at give dig mere ro til at sove.

Der findes også te, der faktisk er lavet til at gøre en mere afslappet, så man har nemmere ved at falde i søvn. Det kan også være en af dem, som du skal kigge efter.

Prøv med et langt, varmt bad, inden du sover

Det er forskelligt, om man føler, at man bliver mere kvikket op eller mere afslappet af at tage et bad. Men er du en af dem, der kan blive rigtig afslappet af at tage et langt og varmt bad, så kan det jo være det perfekte at gøre, inden du skal sove om aftenen. Det kan også være lækkert, at man lægger sig hel ren ned i sin seng. 

Har du prøvet at sove i bambus?

Materialet på dit sengetøj kan også være afgørende for, hvor godt du sover om natten. Det er klart, at det er nemmere at falde i søvn, når man har det komfortabelt, og det har man, hvis stoffet der rører ens hud, er rar. Her er der mange, der er glade for at sove med sengetøj af bambus.

Dette er nemlig et enormt blødt stof. Derudover er det også en fordel, at bambus er et meget bæredygtigt stof. Det er nemlig en ressource, der ikke kræver særlig meget for at vokse. Det kan vokse med den sol, der skinner på planten, og den kræver ikke at blive vandet. Derfor er der også mange produkter, der lige nu bliver erstattet med alternative produkter i bambus. Men det er også et materiale, der kan være fantastisk at sove i. 

Hør musik til at falde i søvn

Mange har udfordringer med at sove, fordi de har så meget tankemylder, der melder ind, når hovedet rammer puden, og der ikke er andet at tænke over. Derfor kan det være rigtig fint, at man har noget afslappende musik eller nogle lyde til at spille ved siden af sengen. Det kan være med til at stoppe tankemylderet, og det er igen en alternativ metode til medicin, som der kan være god at prøve. Nu kan du forhåbentlig snart sove godt om natten.

Menu
Top